Der er steder, man bare må opleve med sine egne øjne. For mit vedkommende har Gibraltar stået øverst på min bucket list i en evighed. Længe før de overhovedet fandt på at sende tv-holdet fra ‘Først til verdens ende’ herned for at lave nervepirrende fjernsyn. Hele tanken om at gå direkte hen over en aktiv landingsbane for at komme ind i et andet land. Det er simpelthen så skørt, at det næsten ikke er til at begribe.

Da vi rullede mod Gibraltar vidste vi godt, at vores autocamper ikke ligefrem ville elske de britiske, mikroskopiske klippegader. Så vi fulgte rådene fra andre campere, og parkerede camperen på en af p-pladserne på den spanske side af grænsen. Vi standsede på P-pladsen Santa Barbara i bydelen La Línea, og gik resten af vejen. Det var det absolut bedste valg!

Kulturchokket og en lukket svævebane

Det tager bogstaveligt talt kun et par minutter at gå igennem told- og paskontrol, og pludselig står man der. Asfalten under dine fødder er ikke en helt almindelig landevej – det er RAF Gibraltar, en aktiv britisk militærbase.

Her deler vejene sig i den store rundkørsel. Gående og cyklister skal lige frem ad Winston Churchill Avenue, og krydse landingsbanen for at komme til selve Gibraltar. Biler skal rundt i rundkørslen, forbi lufthavnen og videre mod Kingsway tunnelen, der blev etableret i 2023 for at aflaste trafikken over landingsbanen. Der er dog stadig kun én grænseovergang, og det er ofte en flaskehals.

Vores plan var egentlig at snuppe svævebanen (The Cable Car) op på toppen af klippen for at kigge efter de berømte aber og nyde den vilde udsigt. Men her mødte vi den berygtede “Levante-vind”. Det er en kraftig østenvind, der hamrer direkte ind i klippen og skaber nogle fuldstændig vanvittige vindstød. Svævebanen var lukket af sikkerhedshensyn, så det blev i stedet til en ultrakort og tempofyldt gåtur rundt i centrum.

Fra Neandertalere til moderne Rotary-hjul

Det er simpelthen så gennemført britisk, at det halve kunne være nok. Gaderne, lågerne og portene er opkaldt efter historiske britiske helte. Man går direkte igennem St. Christopher’s Gate, og på Gibraltar-siden møder man fodgængerlågen Prior Park Gate, mens røde telefonbokse og britiske betjente fuldender billedet midt i den spanske bagende sol.

Men det er pladsen lige efter landingsbanen, der for alvor gemmer på de vilde kontraster. Her støder man nemlig på det store monument Cradle of History (Historiens Vugge), som blev indviet midt i 90’erne. Navnet refererer til noget, der nær havde ændret verdenshistorien: I 1848 fandt man nemlig et ældgammelt kranium i et stenbrud her på klippen. Det viste sig langt senere at være et af de allerførste fund af et Neandertal-menneske i verden! Men fordi briterne ikke fik det undersøgt i en fart, nåede man at finde et lignende kranium i Tyskland otte år senere. Havde de været lidt hurtigere på aftrækkeren i Gibraltar, havde vi i dag talt om “Gibraltar-mennesket” i historiebøgerne i stedet for Neandertaleren. Ret vildt at tænke på!

Lige ved siden af historiens vugge står en helt anden kontrast: Et stort, gyldent tandhjul fra Rotary International. Det blev sat op i 2016 for at fejre den lokale Rotary-klubs 50-års jubilæum, og placeringen er valgt med omhu. Hjulet står som et officielt velkomsthilsen til de mange tusinde rejsende og pendlere, der krydser grænsen hver dag, og symboliserer internationalt venskab på tværs af den britiske og spanske grænse.

Det store lufthavns-menageri

Vi havde som sagt kun to timer i alt, og vi ville for alt i verden nå tilbage til landingsbanen for at filme det næste indkommende passagerfly fra England. Men Søren måtte lige lege på vejen. Han kunne simpelthen ikke lade være. Selvom Søren har rundet de 61 år, vågnede legedrengen i ham med det samme, og han måtte da lige en tur hen over landingsbanen med spredte arme og fuld jetmotor-lyd. Man bliver vel aldrig for gammel til at lege? Henriette rystede nok lidt på hovedet, men man er vel en dreng! Og hold nu op, et menageri vi kom tilbage til!

Når et fly skal lande, bliver det hele styret med benhård militær præcision. Pludselig begynder det hele at bimle og bamle. Sirenerne hyler, bommene går ned, og de store jernporte lukker i. På få sekunder bliver der fuldstændig ryddet på den asfalterede landingsbane, hvor vi lige havde gået og leget. Der ophober sig lynhurtigt de vildeste køer af pendlere på gåben, cykler, løbehjul og scootere lige foran St. Christophers Gate.

Det er den absolut vildeste flaskehals, og stemningen er intens, indtil de store fly kommer bragende ned fra himlen og sætter hjulene på den ultra-korte bane, der stopper brat i vandet i begge ender.

Friheden på fire hjul: Fra lufthavnskaos til spanske perler

Det er i øvrigt præcis dage som denne, der minder os om, hvorfor livet er fedt i en autocamper. Det giver os muligheden for de her små, intense stop, hvor vi kaster os ud i en vild bucket-list-oplevelse på to timer. Men det giver os også friheden til de lange stop, hvor vi parkerer for natten og har tid til at lade roen falde på og gå dybt i historien. Begge dele er det fedeste ved livet på landevejen!

Denne lille, britiske lynvisit står i en fantastisk kontrast til nogle af vores andre store autocamper-eventyr her i Spanien. Vi tænker tit tilbage på de rolige aftener i den hvide bjergby Mojácar, de friske fisk på havnen i Garrucha, kulturchokket i den historiske kongeby Segovia med den gigantiske romerske akvædukt, eller da vi parkerede camperen i Cabárceno og bogstaveligt talt vågnede op midt i en vild safaripark omgivet af bjerge og elefanter.

Lidt nørdet bonusinfo:

• Historien: Landingsbanen blev anlagt i 1939 midt under Anden Verdenskrig, hvor det britiske militær sprængte klipperester ud af selve Gibraltar-klippens indre tunneler for at forlænge banen ud i vandet. Siden 1966 har dette spektakulære lufthavnskaos været en fast, civil hverdagsrutine.
• Hvor tæt er Afrika egentlig? Når luften er klar, kan man kigge direkte over til Marokko og bjerget Jebel Musa. På det absolut smalleste sted i Gibraltarstrædet er der faktisk kun omkring 14 kilometer over til det afrikanske kontinent!
• Det nye skifte: I næsten 60 år kørte al biltrafik direkte hen over asfalten. Siden foråret 2023 er bilerne dog blevet ledt under jorden via den nye Kingsway Tunnel. Men for os på gåben, cykler og løbehjul er den bimlende og bamlende tur hen over asfalten stadig den eneste vej ind over land.

Det var to hektiske, intense og fuldstændig fantastiske timer, som nu endelig kan streges på min bucket list.

Se vores YouTube film om Gibraltar her:

Læs mere om Gibraltar her