Når vi kører afsted i autocamper er vi tæt på at være selvforsynede med strøm. Vi har solceller på taget, og de kan fint holde vores Ipad og telefoner, og ved hjælp af en adapter også computere, opladede. Adapteren kan ikke trække vores air-fryer og kaffemaskine, men med passende mellemrum, kører vi ind på en rigtig campingplads, hvor vi vasker tøj, spiser lidt ekstra lækker mad, og Henriette får sin morgenkaffe uden at skulle koge vand. Når vi har disse stop producerer vi også indhold til rejsebloggen og til YouTube. Vi laver studieopgaver, og koncentrerer os i det hele taget om andet end “livet på vejen”.
Gratis pladser
Til hverdag når vi er på farten, forsøger vi at finde steder med gratis overnatning. Nogle steder kan man tømme sit spildevand af autocamperen, og fylde frisk vand på. Nogle steder kan man tømme sit kemiske toilet, og nogen steder er helt uden service.
Der er således mange hensyn vi tager, inden vi vælger hvor vi skal sove. I by eller på land? Ro og fred, men ikke alene? Mulighed for tømning af toilet og spildevand? Påfyldning af rent vand? Mulighed for strøm? Hvor længe må man blive på pladsen?
Det kræver planlægning og overblik, og nogen gange også evnen til at ændre planer undervejs.
Vi prøver altid at have et alternativ klar, hvis vi ikke kan lide stedet, når vi ankommer. Vi ankommer helst inden klokken 15, så det er lyst, og man kan se sig omkring, eller kan nå at køre videre.
Det var en lang indledning, men nu kommer vi til det teksten skal handle om. Nemlig….
Parque Naturaleza Cabárceno
Det var en af de pladser vi ikke var helt sikre på vi ville standse ved. Her var ingen service, tømning, vand eller andet, men pladsen så ud til at ligge smukt ved en lille sø, og i kommentarerne stod der, at det var lige ved Cabárceno Naturpark. Vi havde ingen idé om hvad Cabárceno Naturpark var, men læste, at man på en gåtur kunne gå ned og se på elefanterne.
Vi havde lidt svært ved at finde den rigtige vej med camperen gennem byen og ned til pladsen ved søen, men da vi kom, kunne vi se, at vi bestemt ikke var alene, og at her var utrolig smukt. Her var stille, grønt og fredfyldt. Et hemmeligt sted, man kun finder, når man leder hårdt. En fin, jævn grusparkering, og udsigt over de grønne plæner med fine træer ned mod den lille sø. Vi besluttede at gå en tur og se os omkring, og tog stien for enden af den grusbelagte plads langs med hegnet. Vi var ikke nået mange hundrede meter ned ad stien, da et kæmpe engområde åbnede sig på den anden side af hegnet.
Her gik elefanterne og græssede sammen med enkelte andre dyr.
Vi så også ret hurtigt, at lige indenfor hegnet var startstedet for en længere svævebane, og når vi kiggede meget grundigt efter, kunne vi se, at den førte over på en bakketop ret langt borte. Herfra kunne vi se yderligere to svævebaner over området. Vi kunne se enge, bakker, klipper (næsten bjerge), men vidste ikke helt hvad det var.
Tilbage til camperen
Vi var simpelthen nødt til at undersøge, hvad Cabárceno Naturpark var for noget. Så vi gik tilbage til autocamperen og gik på nettet.
Stor var vores overraskelse, da opdagede omfanget af det vi havde fundet. Parque Naturaleza Cabárceno er mere end 7 kvadratkilometer stort. Der er dyr fra hele verden, og dyrene optager godt 6 af de 7 kvadratkilometer. Det kan bedst sammenlignes med Knuthenborg dyrepark, som har mere end 6 kvadratkilometer, men hvor dyrene “kun” har de 4.
Parken er speciel ved, at den udover veje som Knuthenborg, picnicområder og små serviceområder, har 4 svævebane-linjer, der fører dig rundt i parken, så du ser dyrene og deres leveområder lidt fra oven. Jeg skriver med vilje leveområder og ikke bure, for alle dyrene har utrolig god plads.
Nu sad vi i camperen og skulle beslutte om vi ville bruge dagen på at besøge dyreparken, eller om vi skulle være tilfredse med vores syn på elefanterne, og køre videre i morgen uden at have besøgt selve parken. Valget var ikke så svært. Der var tidligt på dagen så vi kunne let nå en god tur.
Ind i parken
Vi startede autocamperen og kørte de få hundrede meter til indgangen. Lige indenfor kan man vælge at køre til svævebanens start eller i bil ind i parken. Ved indgangen rådede han os til at tage svævebanen først, og det råd valgte vi at følge, så vi kørte over og parkerede ved start-stationen ved svævebanen.
Det har tidligere været en overvindelse for Henriette at gå op i en svævebane eller et pariserhjul, men de senere år, er hun blevet mere vant til det. Hun har blandt andet taget svævebanen til toppen af Europas højeste vulkan. Det kan du læse mere om her.
Det er Henriette der står for film og billeder på bloggen og på YouTube, så det meste af hendes fokus, når hun er oppe i en svævebane, handler om at få de bedst mulige film og billeder. Koncentrationen og fokus på opgaven holder hende fra at blive alt for nervøs for turen, og det overvinder langt frygten for hvad der måske kunne ske af ulykker.
Elefanter fra fugleperspektiv
Vi svævede først over de kæmpe græssletter med elefanter. Nedenfor bevægede elefanterne sig roligt rundt mellem buske og klipper. Derefter så vi forskellige bøfler samt dromedarer, der støvede rundt nede på jorden.
Turen tog godt 10 minutter, men tiden fløj bare afsted. På toppen tog vi et par udsigtsbilleder, inden vi gik ind i den korteste svævebanetur i parken, hvorfra man skulle kunne se Emuer og kænguruer. Vi var dog ikke heldige at se dem, men nød udsigten fra den højest beliggende svævebane, hvorfra vi langt under os så flokken af løver ligge og sove i det høje græs.
Den tredje svævebane gik over bjørnenes kæmpe område, samt over flodhestenes sø. Svævebanen endte før den fjerneste del af parken, som kun kunne nås i bil.
Flodhesteungen bliver forskrækket
Lige på den anden side af vejen, overfor svævebanestationen kunne vi se flodhestenes sø, som vi lige havde set fra luften. Vi gik derover, og spottede hurtigt en mor med unge, der var gået på land. De var gået ud gennem en låge, lidt op ad vejen, og stod nu og guffede de baguettes i sig, som dyrepasserne havde lagt ud til dem.
Moren og ungen hyggede sig med at spise, men fik naturligt konkurrence af en flok måger, der også var sultne. Moren var helt ligeglad, men ungen havde øje på fuglene, og tog sig tydeligt sammen til at træde et skridt frem mod dem. Mågerne blev forskrækkede og lettede, og ungen blev ligeså forskrækket over deres reaktion, og fløj selv 2 skridt baglæns. Se det i vores film på YouTube
Retur til bilen
Da vi var færdige med flodhestene, tog vi svævebanerne tilbage til bilen. Vi havde nu oppefra fået et overblik over parken, og med denne viden, og et kort, var vi klar til at køre parken rundt i camperen.
Der er steder hvor du ikke kan og må komme med en autocamper. Der er ensrettede veje, men alt sammen er fint skiltet, og man er aldrig i tvivl om, hvilken vej man skal køre. Vi lagde en plan som omfattede den fjerneste del af parken med bl.a. kameler, næsehorn, rådyr, lamaer, gorillaer og tigre. På vej tilbage ville vi gerne forbi bjørneområdet og engen med strudse og giraffer. På kortet er der i øvrigt en QR kode til hvert af dyrene, så man kan se billeder og læse mere om dem. Virkelig smart.
Turen rundt i egen camper
Tilbage i bilen startede vi med at køre forbi indgangen, forbi elefantengen og forbi strudse og giraffer. Dem ville vi se på vej tilbage. Vi kørte efter den fjerne del af parken, hvor specielt det store tigeranlæg samt gorillaerne trak.
På vejen passerede vi den gumlende kamel, som også kan ses på YouTube filmen. Vi passerede næsehornene, inden vi fik en af dagens største oplevelser ved rådyrene. En brunstig han var på jagt efter hunnerne. Han brølede og gryntede med lidt samme lyd, som man kan opleve i en svinestald, mens han skiftevis jagede hunnerne og prøvede at imponere dem. Ingen af dem bed dog på, men vi morede os kongeligt, og han blev i lang til ved at gå rundt og brøle.
Vi kørte videre forbi lamaer, køer og heste inden vi nåede til p-pladsen ved gorillaerne og tigrene. Gorillaernes udendørs anlæg var desværre lukket, og vi måtte nøjes med at se dem i deres indendørs anlæg. Flere gange var de henne og undersøge, om døren ud snart skulle åbne sig, men det skete ikke. Det var ret tydeligt, at de kedede sig, og gerne ville ud.
Der stod et skilt at de var vant til at de selv kan bestemme om de vil være inde eller ude. Men i dag var de i gang med at vedligeholde det udendørs anlæg så derfor måtte de altså blive inde.
Vi gik i stedet over til tigrene, som har et kæmpe område. Lige som i naturen har de stadig deres faste stier de går på. Det er ret tydeligt at græsset på bestemte steder er nærmest slidt væk, mens det andre steder slet ikke bliver belastet.
Storslået bjørneanlæg
Vi kørte tilbage mod den centrale del af parken. På den store eng i midten går blandt andet strudse sammen med giraffer og forskellige antilopearter. Vi stoppede kort og filmede både strudse og giraffer, inden vi kørte over til bjørnenes anlæg på den anden side af engen. Det vil sige: Søren kørte camperen, mens Henriette gik med kameraet rundt om engen, for hun skulle liiige, hvilket hun ofte skal.
Bjørnenes anlæg havde vi set fra svævebanen. Vi vidste det var enormt. Her var en ret stejle klipper og bjergområde, hvor de klatrede op og slappede af, spiste og legede samt et stort, fladt område med græs og grus, hvor bjørnene var sociale og kiggede på mennesker. man kan stå længe og kigge og få øje på bjørne højt oppe, eller inde bag klipperne, eller kommende ud af huler.
Her var mange bjørne både store hanner og hunner med unger.
Her var også et fint vandreservoir, hvor flere bjørne slængede sig i poolen, og rundt i græsset lå flere steder mødre og unger og sov.
Henriette fik vækket en unge. Den skyndte sig hen for at vække moren og få noget mælk. Henriette fik helt dårlig samvittighed, nu havde bjørnemor lige fået fred.
Det har nok været aftensmad ungen ville have, for skumringen nærmede sig over bjergene i bjørnenes anlæg. Flere og flere af bjørne klatrede og gik op i bjergene, hvor de fandt et sted at lægge sig for natten. Nogle alene og andre et par stykker sammen. Det er så fedt at se, at anlægget er så stort, og har så stor alsidighed, at dette er muligt.
Sov med elefanter i baghaven
Som sagt kom mørket krybende, og det meste af dyreparken begyndte at gå til ro, så vi kørte mod udgangen. Fra vi havde forladt parken, og til vi holdt på pladsen ved søen sammen med 20 andre, gik der nøjagtig 3 minutter. Vi sagde godnat til fugleflokken ved søen, og lagde os til at sove. Det er første, og måske også sidste, gang, vi sover med en flok elefanter få hundrede meter væk.
Hvor var det godt vi gjorde det. Vi elsker dyreparker og zoologiske haver. Vi har tidligere skrevet og lavet film om Loro Parque på Tenerife. Den er flere gange fortjent kåret til verdens bedste zoo. Se filmen om Loro her.
Denne park er noget helt andet. Den må efter vores mening være blandt de bedste i verden til det de gør. Vi har aldrig set dyr med så naturligt miljø omkring sig, og dyrene opfører sig derfor også mere naturligt end i en traditionel Zoo.
Se filmen fra Cabárceno her:
Læs mere på hjemmesiden her
Køb din billet til parken her: