Alicante med åbne øjne
Oplev Alicante med alle sanser åbne: Fra den farverige Mushroom Street til de stille, blomsterfyldte gader i Barri Vell. Tag med på en uforglemmelig gåtur gennem byens sjæl – uden turistfælder, men med ægte liv og ægte indtryk.
Vi har været i Alicante flere gange – aldrig på badeferie, men altid på opdagelse. Med udgangspunkt i det underjordiske P-hus ved Calle Rafael Terol har vi hver gang taget på gåtur i Alicante. Ud i byen med nysgerrige skridt og åben nethinde. Vores rute førte os gennem Mushroom Street, det gamle kvarter Barri Vell og tilbage ad den smukke promenade – en vandring på få kilometer, men fuld af sanseindtryk og liv. Vi har også passeret gennem byen i bil, besøgt lufthavnen utallige gange, og hentet gæster, der kom sydpå til sol og samvær. Alicante er blevet en by, vi ikke rigtigt har boet i, men som alligevel bor lidt i os.
Gennem Mushroom Street – Farver, fantasi og finurligheder
Vi trådte ud af P-huset og havde kun få hundrede meter til en gade, der kunne være løftet ud af en børnebog. Calle San Francisco, kaldet Mushroom Street, er ikke bare en gågade – det er en kulisse af svampe i dobbelt menneskehøjde, brede børnesmil og en farverig, næsten teatralsk stemning. Under svampenes skygger leger børn, mens voksne sipper kaffe ved små caféborde. Butikkerne har store vinduer med figurer og lys, og gadens mosaikbelægning gør det umuligt ikke at kigge ned – og op – og rundt. Gaden er ikke så gammel, men et eksempel på alternativ byfornyelse. Det er Alicante, når det er mest legende.
Barri Vell – Det gamle kvarter med stemning og skæve vinkler
Gaden bliver smallere, farverne dæmpes og trapperne tager over. Barri Vell, Alicantes gamle bydel, rejser sig i takt med pulsen, og heroppe bliver byen en anden. Hvide husfacader i læner sig ind over hinanden som gamle bekendtskaber, og blomsterkrukker hænger skævt på afskallede mure. Der dufter af støv og middag – af ældre kvinder bag åbne vinduer og katte, der vogter på murkanterne.
Her har vi gået flere gange – uden mål, men altid med sanserne åbne. Det er et sted, der ikke kræver attraktioner. Det kræver bare tid. Her er navne på mange af husene, også skandinaviske. Vi stødte endda på et lille nik til hjemlandet – diskret, finurligt og umiskendeligt dansk.
En mintgrøn dør, krukker med krydderurter og navnet Bornholm på væggen.
Måske bor der en landsmand her, måske er det bare et kærligt minde – men vi smilede hele vejen videre.
Tilbage via promenaden – Liv, larm og palmer
Når vi går ned mod havet igen, trækker Explanada de España os som en magnet. Den bølgende mosaiksti under fødderne, de svajende palmer i snorlige rækker og lyden af gademusik og liv. Det er her Alicante folder sig ud for alle. Vi passerer på vores gåtur i Alicante isbutikker og sælgere med håndlavede smykker, ser skibe vugge i havnen og lader os opsluge af menneskemylderet. Her mærker man, at byen både er lokal og global. En by ved Middelhavet, hvor man kan være helt anonym og alligevel høre til. Men pas på. Hvis du vil spise på restauranterne, skal du søge derhen, hvor de lokale sidder. Kvaliteten nede ved promenaden, er mildest talt svingende. Nogle steder skinner det tydeligt igennem, at det er en hurtig servering til turister. Kvalitet og faglig stolthed er nærmest fraværende.
Alicante i glimt
Vi har aldrig været oppe på Castillo de Santa Bárbara, Alicantes berømte borg. Aldrig ligget på stranden. Og alligevel føler vi, at vi har set noget særligt af Alicante. For nogle er byen en begyndelse – for andre en afslutning. For os har den været et glimt af farver, trapper, svampe og palmer. En by, vi har besøgt med åbne øjne og tomme hænder. En by, vi har forladt igen og igen – med billeder på nethinden, gæster på bagsædet og kufferter i bagagerummet.
Se vores YouTube film om Alicante her:
Læs mere om vores oplevelser i Spanien her. Læs mere om Alicante her.