Güímar her på Tenerife er en af de byer, der kræver lidt tid. Lidt ligesom vores første møde med Icod de los Vinos, var Güímar i starten svær at komme helt under huden på. Den klamrer sig til bjergsiden, husene ligger spredt over et enormt område, og man kan hurtigt overse byens sjæl, hvis man bare suser igennem.

Men jo længere tid man opholder sig et sted, og jo mere man graver i historien, læser og undersøger baggrunden, jo mere begynder stedet at vokse på én. Güímar endte med at overraske os med sin historie om piratfrygt, norske eventyrere og astronomiske mysterier.

Byen, der gemte sig for piraterne

Når man går rundt i Güímars historiske centrum omkring den smukke, hvide kirke Iglesia de Santo Domingo de Guzmán, bevæger man sig i gader fra 1500-tallet. Men placeringen er ikke tilfældig. Spanierne byggede ikke kirken og byen heroppe på bjergsiden for udsigtens skyld, men af ren og skær frygt for pirater.

I 1500- og 1600-tallet var De Kanariske Øer plaget af brutale fribyttere. Lå man helt nede på kysten, risikerede man at blive overfaldet om natten og slæbt væk som slaver. Heroppe i højden fik indbyggerne tid til at spotte skibene i horisonten, og piraterne skulle marchere op ad de stejle bjergsider i fuld udrustning. Det har gjort dem til lette ofre. Det er præcis samme taktik, man ser i Icod de los Vinos, i den gamle hovedstad La Laguna og i bjergbyen Santiago del Teide.

Se vores YouTube film om Icod de los Vinos her:

Mysteriet på marken: Bønder eller helligdom?

Det, der for alvor trak os til byen, er de berømte Güímar-pyramider. Seks trappepyramider bygget af sorte vulkansten.

Da vi så Pyramiderne i Güímar første gang, strejfede tanken os, om det kunne være bygget af en eller anden excentrisk rigmand, der bare ville have sine egne pyramider. Men den teori er usandsynlig. Et byggeri i den størrelse ville have været massivt gengivet i historiske kilder, lokalaviser og dokumenter, og der findes intet.

De officielle arkæologer holder fast i en mere jordnær forklaring: Det er blot majanos – stendysser, som lokale bønder i 1800-tallet har stablet op, efterhånden som de rensede jorden for sten for at kunne dyrke landbrug.

Men der er detaljer, der slet ikke passer på almindeligt landbrugsarbejde. Hvorfor jævne hele undergrunden ud på forhånd, blot for at smide marksten i en bunke? Og mere fascinerende: Den dobbelte solnedgang.

Står man på den største af Pyramiderne i Güímar under sommersolhverv i juni, går solen ned bag en bjergtinde, forsvinder, dukker op igen i en bjergkløft, og går ned en gang til. Pyramiderne er justeret snorlige efter dette fænomen. Det er svært at tro, at almindelige bønder har brugt tid på de beregninger, blot for at rydde en mark.

Grotten under det hele

Hvis man mangler et bevis for, at der foregik noget på stedet længe før 1800-tallet, skal man kigge ned. Direkte under Pyramide 1 fandt man i 1991 indgangen til den naturlige lavagrotte Cueva Chacona.

Her gravede arkæologerne lertøj og redskaber op fra øens oprindelige folk, guancherne. Kulstof 14-analyser har efterfølgende fastslået, at grotten var beboet mellem år 680 og 1020. Det beviser sort på hvidt, at guancherne holdt til på nøjagtig samme plet for over 1000 år siden, længe før spanierne kom til.

Da Thor Heyerdahl rykkede ind

At Pyramiderne i Güímar overhovedet ligger her i dag, skyldes den norske eventyrer Thor Heyerdahl. I 1990’erne læste han om de glemte stenkonstruktioner, der var tæt på at blive jævnet med jorden af byggeentreprenører. Han flyttede til Tenerife og fik sin ven, den norske skibsreder Fred. Olsen, til at købe hele grunden.

Heyerdahl grundlagde museet og parken i 1998. Hans store livsteori var, at fortidens civilisationer sejlede over havene i sivbåde og udvekslede kultur. Han mente, at idéen om trappepyramider var vandret som en historisk stafet over Atlanten via De Kanariske Øer. Fra Egypten og hele vejen til Inkaerne i Peru.

Rent historisk sejler årstallene en del, for egypternes pyramider er trods alt 4000 år ældre end inkaernes. Men på museetl bliver teorien vakt til live. Her står en tro kopi i fuld størrelse af hans berømte sivbåd Ra II, som han krydsede Atlanten med i 1970. (Den originale Kon-Tiki af balsatræ står i Oslo, men modellen og historien her i Güímar er absolut et besøg værd).

En giftig afslutning

Som en kontrast til de tørre stenpyramider og de historiske udstillinger, besøgte vi også parkens Jardín Venenoso – Den Giftige Have. Det er en smuk oase dedikeret udelukkende til verdens mest dødbringende og giftige planter.

Güímar krævede lidt arbejde af os, før vi forstod den. Men da vi først dykkede ned i pirathistorien, grotterne og lod os fascinere af Heyerdahls vilde teorier, voksede byen for alvor på os.

Hvad tror I? Bønder, guanchere eller noget helt tredje?

Se vores YouTube film fra Güímar her:

Læs mere om vores besøg på Tenerife her

Læs mere om pyramiderne i Güímar her