Monterey – havoddernes, hvalernes og drømmenes bugt
Monterey har længe stået for os som en drømmedestination. Først og fremmest fordi der her er mulighed for at se pukkelhvaler holde ædegilde i det næringsrige havvand ud for kysten. Det sker normalt fra april til november – altså i sommerhalvåret.
Vores udfordring? At vi skulle besøge Monterey i slutningen af februar, hvor chancen for pukkelhvaler er minimal. Heldigvis kom vi direkte fra Hawaii og Mexico, hvor vi allerede havde mødt dem flere gange. Og i marts er det til gengæld gråhvalerne, der trækker forbi bugten – på vej sydpå mod varmere farvande. Dem ville vi også gerne møde.
Fire dage i Monterey
Efter besøget på Laguna Seca Raceway, som du kan læse om her, tjekkede vi ind på vores motel og havde fire døgn i byen. De første to med vores venner Christina og Jan – og derefter to dage på egen hånd.
Vi havde hjemmefra planlagt to hovedoplevelser: én dag til Monterey Bay Aquarium og én til hvalsafari i bugten.
Monterey Bay Aquarium – hvor havet flytter ind
Vi tilbragte en hel dag af – og kunne sagtens have brugt to i Monterey Bay Aquarium. Det er ikke bare et akvarium. Det er et levende vindue mod Stillehavet. En slags katedral for havets beboere – bygget i skallen af en tidligere sardinfabrik.
Det er rørende at tænke på, hvordan fabrikken engang emmede af maskinstøj og fiskedød – og nu er forvandlet til et fristed for dyreliv og formidling.
Akvariet åbnede i 1984 som et banebrydende projekt og blev hurtigt pioner inden for bæredygtighed og havbevaring. Det var blandt de første i verden til at integrere ægte havstrømme i anlægget – og dermed skabe en hel kelpskov. Et svajende undervandslandskab, hvor tang danser i strømmen, mens hajer og fisk glider forbi som skyggespil.
Men det er mere end bare smuk iscenesættelse. Akvariet har spillet en nøglerolle i at beskytte Monterey Bay, der tidligere var truet af overfiskeri og forurening. I dag er bugten en af de mest succesfulde marine reservater i USA – takket være bl.a. akvariets arbejde med forskning, oplysning og bevaringskampagner.
Vi blev hængende længe ved de svævende vandmænd, der drev som små galakser i mørket. Og smilet bredte sig ved synet af de legesyge havoddere, som lå på ryggen og knuste muslinger med en sten. Det hele føltes ægte – som en kærlig hyldest til havet, mere end en turistattraktion.
Cannery Row – dåsefabrikker og litteratur
Efter akvariet gik vi langs vandet ad Cannery Row. Vi kendte ikke meget til forfatteren John Steinbeck før, men pludselig stod vi midt i kulisserne til hans roman af samme navn.
Her, mellem gamle fabriksbygninger, beskrev han livet blandt fiskere, vagabonder og fabriksarbejdere under depressionen. Dengang var Monterey verdens sardinhovedstad – og dåsefabrikkerne lå tæt langs bugten.
I dag er de fleste forvandlet til hoteller, butikker og restauranter, men man mærker stadig en særlig stemning i murværket og den salte havluft.
I 1958 blev området officielt omdøbt til Cannery Row – som en hyldest til Steinbeck og byens fiskerihistorie, der stadig sidder i væggene.
Ture på vandet – og en vild finale
De to sidste dage tog vi på hvalsafari. Første dag så vi kun et par gråhvalers rygge – men på dag to fik vi vores livs oplevelse.
Vi sejlede stille ud gennem bugten. Forbi søløver, der slængede sig ved en bøje, og en oddermor, der lå på ryggen med baby på maven og gled roligt forbi. Længere ude satte båden fart, og vinden fik fat. Stemningen sitrede af forventning.
“SPRAY!” råbte en gæst, og ganske rigtigt – længere fremme dukkede en gråhval op. Motoren blev slukket. Reglen er enkel: man holder afstand og venter. Hvis man er heldig, kommer hvalerne til én.
Vi var heldige. Fem gråhvaler svømmede hen imod os. Vi holdt vejret, mens vi forsøgte at filme og holde balancen i den gyngende båd.
Pludselig råbte kaptajnen: “Sæt jer ned og hold fast!” – og så gav han fuld gas. Vi blev forvirrede. Hvad kunne være vildere end det her?
Efter ti minutter i fuld fart ankom vi til et nyt sted – motoren slukkedes igen. Og nu forstod vi.
Rundt om os boblede havet af liv. Delfiner i hundredvis sprang kåde rundt. Søløver skød gennem bølgerne som torpedoer. Fugle kredsede i luften og dykkede i havet. Og i midten af det hele: to gråhvaler i parring. Ved siden af dem lå en unge og diede – og hver gang den tog en tår, sprøjtede mælken ud i vandet og farvede det hvidt.
Vi var målløse. Og som om det ikke var nok, lød det pludselig fra kaptajnen: “Pukkelhvaler – på den anden side!”
Lidt længere væk – men vi så dem springe. Store, smukke kroppe, der løftede sig fri af havet.
Vi forsøgte at filme, men det er svært, når man bare vil opleve. Dyrene dansede omkring os, og vi følte os som midt i en scene fra National Geographic. Vi var høje i flere dage efter.
Her er en dronefilm taget fra et af de andre skibe, der lå og så parringen.
Farvel til Monterey
Den sidste dag gik med afslapning og gåture. Mod nord strækker stranden og klitterne sig uendeligt ud, mens halvøen mod syd byder på dramatiske klipper. Monterey har noget magisk over sig.
Kom for hvalerne – men bliv for stilheden, akvariet, historien… og måske jazzfestivalen, der siden 1958 har tiltrukket verdens største navne.
Monterey var for os både en drøm og en overraskelse. Et sted, vi håber at vende tilbage til.
Læs her om vores møde med pukkelhvaler i Cabo San Lucas i Mexico