Playa de las Catedrales er et af de steder vi hjemmefra havde planlagt at besøge. Når vi søgte efter specielle oplevelser i naturen, kom dette sted hver gang med i vores søgen. Det måtte simpelthen være en stop på vores Autocamper Adventure.
Beskrivelsen af stedet og billederne derfra gjorde stort indtryk på os, så det måtte vi bare opleve.
Tidevandet kommer
Vi ankom klokken ca. 15 om eftermiddagen. Vi parkerede autocamperen på den store grusbelagte plads på den modsatte side af vejen, og gik ned mod klipperne ved stranden. Adgangen til stranden er gratis i lavsæsonen, men koster lidt om sommeren. Vi vidste godt der var tidevand i området, men anede ikke hvad der ventede.
Vi var heldige med at vi ikke kom en time senere, for så havde der været lukket for adgang til stranden. Nu fik vi lov at gå ned mellem klipperne i vores jagt på katedralen, altså selve klippeformationen, der har givet navn til stedet. Der går folk rundt i grønne veste på stranden. De holder øje med publikum, men fungerer også som guider. Vi spurgte en af dem om vej, og hun pegede mod nord, inden hun tog sin fløjte i munden, og fór afsted for at jage et ungt par ned fra klippeblokken, der ragede længst ud i Atlanterhavet. Hun nåede lige at sige, at vi skulle skynde os, for tidevandet var ved at vende, og klokken lidt over 18, ville der være absolut højvande.
Naturens katedral
Vi fulgte hendes anvisning, og skyndte os nordpå. Vi smed ret hurtigt sko og strømper, så vi kunne gå igennem de små pytter og søer på stranden, i stedet for at klatre over klipperne i sandet. Ret hurtigt nåede vi frem til små grotter og huler i klipperne, men vi skulle videre.
Og så var de der. De høje, slanke portaler. 3 stykker på linje med uhindret syn igennem alle 3.
Mere end 30 meter høje står de som naturens eget mesterværk. Nøjagtig så imponerende som vi havde håbet. Her er ret mange mennesker. Flest turister, men også en del fotografer. Både professionelle og amatører. Alle vil have det perfekte billede igennem de 3 buer. Vi tog også film og billeder, mens vi forsøgte at suge alle indtryk til os.
Vi havde ikke travlt. Autocamperen stod på P-pladsen, og vi planlagde at overnatte på stedet, så vi kunne udforske mere i aften og i morgen.
Gå tilbage mod trappen
Damen med fløjten kom nu ned til den del af stranden vi befandt os på. Hun gik stille rundt og talte med turister og andre på stranden, fjernede og flyttede rundt på afmærkninger, og bad stille og roligt os alle trække mod trappen op fra stranden. Hun kom også hen til os, og vi spurgte til tidevandets intervaller. Hun forklarede os, at det skifter næsten 4 gange i døgnet. Der er 2 gange højvande og 2 gange lavvandet hvert døgn. “Næsten” fordi intervallet mellem høj- og lavvande er 6 timer “og nogle minutter”, som hun smilende tilføjede. Der er ikke et fast minuttal. Det afhænger af blandt andet månen. Hun fortalte, at der oppe ved vejen, lige ved indgangen, hang en tidevandstabel for oktober, hvor man kunne se de nøjagtige klokkeslet for høj- og lavvande.
Vand om tæerne
Mens vi stod og talte havde vi pludselig fødderne i vand. Det var ret tydeligt, at bølgerne nåede længere og længere op på stranden, og hun bad os om at gå i retning ad opgangen. Vi havde ikke travlt, men vi skulle gå nu.
På vejen gik vi forbi den store klippebue nogle hundrede meter mod vest. Her var der nu vand igennem buen, og når man stod i sandet for at tage billeder, kunne man igen konstatere, at tidevandet kom kravlende og oversvømmede ens fødder.
Klokken nærmede sig nu 17.00, og stranden blev ryddet. På vejen mod camperen tjekkede vi tidevanstabellen. Absolut højvande ville være klokken 18.35. Vi besluttede derfor at gå i camperen og lave noget aftensmad, og gå tilbage og se højvandet senere.
Kæmpe bølger
Efter aftensmad gik vi tilbage til trappen. Her var lukket for adgang til stranden. Meget forståeligt, for bølgerne bankede ind over den brede sandstrand, hvor vi tidligere havde gået. De ramte klipperne med en sådan kraft, at der var bølgesprøjt op over klipperne, som vi vidste var over 30 meter høje. Vi filmede og besluttede at gå til det fine udsigtspunkt ca en kilometer mod vest. Herfra ville vi lave en film nu, og en igen ved absolut lavvande i morgen klokken 13.04.
Tidligt på færde
Vi vågner altid tidligt, og denne morgen var ingen undtagelse. Vi vidste at der var højvande ved 7 tiden, og gik lige ned for at kigge. Billedet var det samme som i aftes. Ingen strand at se. Kun en forrevet klippekyst, hvor bølgerne bankede ind mod, og nogle gange op over, klippekysten.
Vi spiste morgenmad i camperen og gik mod trapperne klokken 10.30. Stranden var åben. Tidevandet stod ca. i højde med i går, da vi ankom, og vi kunne derfor gå direkte ned på stranden. En tysk turist hilste på Søren. Han lå også i camper, og var også ankommet i går. Søren og han havde lige udvekslet nogle få ord, men nu gik det op for dem begge, at de havde samme interesse, og søgte de samme indtryk. Han havde billeder på sin kamerarulle, som lignede dem Henriette havde i hendes. Høj- og lavvande, katedralen, den store klippebue på stranden osv.
Absolut lavvande
Da vi gik på stranden, var det tydeligt, at vandet gradvist trak sig tilbage, og blotlagde mere og mere af stranden. Vi gik ad stranden til Las Catedrales. Her var nu kun få pytter under buerne, og der var langt flere mennesker på stranden end i går. Vi havde bedre tid til at undersøge de øvrige grotter, og opdagede en grotte, hvor der var dagslys i den anden ende. Den var fyldt med vand, så man kunne ikke gå igennem. I stedet gik Søren rundt om klippeblokken, for at se om man kunne komme om på den anden side. Han fandt en smal klippesprække, hvor man lige akkurat kunne møve sig igennem. Undervejs gik man med anklerne i vand, og måtte klatre over et par større klippeblokke. Nogle steder var der så smalt, så man måtte gå sidelæns igennem, ellers kunne skuldrene ikke være der. Andre steder skrånede klippevæggen, så man ikke kunne holde sig oprejst, men måtte læne sig mod klippen, mens man langsomt bevægede sig fremad. Passagen gennem sprækken var vel kun samlet 20 meter, men tog flere minutter.
Hul i taget
Søren var nu kommet ind i en ret stor grotte med hul i taget. En grotte hedder på spansk Gruta. Når der er hul i taget hedder det en Chimenea, som betyder skorsten. Hullet var ca. 15 meter i diameter, og kastede masser af lys ind i grotten. Han fandt hurtigt gennemgangen med vand, hvor han kunne se Henriette i den modsatte ende. Hun sad tålmodigt og ventede, men nu hvor hun kunne se, at det var lykkedes Søren at komme derind, ville hun efter.
Det her er et af de steder, hvor lysten og nysgerrigheden skal være større end frygten og usikkerheden. Tidligere var Henriette nok bare blevet ude, men i de senere år, er hun begyndt at udfordre hendes grænser. Både med lukkede, smalle og fugtige grotter, men også med svævebaner, pariserhjul og lignende. Og stoltheden er enorm hos os begge, når det lykkes at overskride en grænse.
Nu lå hun inde i grotten på ryggen i sandet og filmede op gennem “skorstenen”, og da vi skulle ud igen filmede hun Søren hele vejen gennem den smalle sprække.
Absolut lavvande
Vandet blev ved med at trække sig tilbage. Stranden blev større og bredere end vi havde set den før. Man kunne nu gå tørskoet igennem den store bue i vandkanten på stranden, og vi spiste vores madpakke siddende på en klippeblok i sandet på stranden, inden vi begav os mod trappen, så vi kunne får det store overblik fra udsigtspunktet en kilometer nede ad kysten.
Med alle film og billeder i hus, og med masser af indtryk og smukke udsigter på nethinden, kørte vi videre.
Vi kørte kun få kilometer til campingpladsen A Gaivota Camping. En perfekt lavsæsonplads med ACSI-rabat, hvor vi betalte 19 euro inkl. strøm for natten. Her havde vi nogle skønne dage, hvor vi slappede af og arbejdede med skole og YouTube.
En lille bonus info: Pas på den her fætter. Det er en Portugisisk orlogsmand. Den brænder helt vildt i huden, hvis du rører den. Søren samlede engang sådan en op ad vandet på Tenerife, fordi han troede det var et stykke plastik. Han måtte have smertebehandling i flere dage herefter. Hvis du er uheldig, så skrab giften væk med et betalingskort eller lignende, og køl det ned med rigeligt med koldt vand.
Se vores YouTube film om Playa de las Catedrales her
Læs mere om Playa de las Catedrales her
Læs om vores øvrige oplevelser i Spanien her