Godmorgen fra Valencia Camper Park
Vi er lige vågnet. Solen skinner fra en skyfri himmel i Valencia. Vi er hurtigt ude af sengen, for vi skal på tur i dag. Vi skal nå toget ind til centrum fra den lille station Horta Vella klokken 8.53. Vi spiser lidt yoghurt med frisk frugt, og pakker rygsækken med frugt, vand og kiks.
Frokosten har vi ikke med, for vi planlægger at besøge markedet i Valencia. Nogle få min. over halv ni er vi på vej de få hundrede meter ned mod stationen. Turen ind til centrum tager lige over en halv time, så vi står af på Angel Guimerá station ca. klokken 9.30.
Godt forberedt
Søren har som altid læst om byen på forhånd. Valencia har en helt særlig evne til at kombinere det moderne med det ældgamle. For os har byen længe stået på listen over steder, vi bare gerne ville udforske til fods. Og lad det være sagt med det samme: Byen leverede i den grad!
Det, der gør Valencia helt fantastisk, er kontrasterne og de utrolige historier bag facaderne. Det ene øjeblik står man midt i en futuristisk sci-fi-verden, og det næste slentrer man rundt i et historisk centrum fyldt med arkitektoniske detaljer, folkelige oprør og fortællinger fra en svunden tid. Og det der måske gjorde størst indtryk. Byen er fyldt med vegetation. Overalt er der små parker og grønne oaser, som man normalt ikke ser i en storby
Vi har sammensat en fantastisk vandrerute gennem byen, og vi vil gerne tage jer med på turen – pakket med både historiske fakta, skæve anekdoter og vores egne personlige oplevelser undervejs.
Fra Europas første psykiatriske hospital til togstationens appelsiner.
Vi startede vores tur fra stationen Angel Guimerá.
Herfra gik vi videre mod Iglesia de San Agustín, der oprindeligt var en del af et augustinerkloster fra 1300-tallet. Kirken mistede en stor del af sit indre inventar under Den Spanske Borgerkrig, men står i dag som et smukt, gotisk ankerpunkt lige ved siden af Det Gamle Hospital & Biblioteket
Biblioteket har til huse i det, der i 1409 blev grundlagt som Hospital de Innocents – det første psykiatriske hospital i Europa! Efter en stor brand i 1547 blev det genopbygget som et klassisk renæssancesygehus formet som et græsk kors, og den smukke gotiske portal ved indgangen er det eneste overlevende element fra før branden.
Historien om da borgerne sagde nej (1. gang)
I 1960’erne, da hospitalet flyttede til nye lokaler, ville byens styre rive det historiske hospital ned for at bygge moderne veje og bebyggelse. Borgerne i Valencia protesterede voldsomt, besatte området og kæmpede for bevarelse. De vandt! Bygningen blev fredet i 1970 og er i dag omdannet til byens smukkeste offentlige bibliotek omgivet af en skøn grøn park
Vi gik videre mod Estación del Norte, Valencias hovedbanegård fra 1917. Den er et sandt mesterværk i jugendstil. Læg mærke til den spektakulære facade med keramik, der forestiller appelsiner og landbrugsmotiver fra det lokale område, La Huerta. Indenfor i den gamle billetsal findes smukke træskærerarbejder og mosaikvægge med “godtur”-hilsener på adskillige sprog.
Lige ved siden af banegården knejser Tyrefægterarenaen, Plaza de Toros, opført mellem 1850 og 1860 i nyklassisk stil. Den er bygget i rød tegl med fire etagers buegange, inspireret direkte af det romerske Colosseum, og rummer op til 12.000 tilskuere.
Rådhusets farver, cirkelrunde pladser og et madmarked der tager pusten fra én
Turen førte os videre til byens hjerte, Rådhuspladsen, Plaça de l’Ajuntament. Rådhuset består af et ældre læreanstalt-kompleks og en prægtig nyklassisk facade fra 1930’erne med et centralt klokketårn. Det store springvand midt på pladsen, som oplyses i farvet lys om aftenen, danner rammen om de vilde, eksplosive Mascletàs under den årlige Fallas-fest.
Lidt gemt i det tætte gadenet fandt vi Plaza Redonda, tegnet af Salvador Escrig i 1840. Den danner en helt perfekt cirkel omringet af tre-etagers huse med en lille fontæne i midten. Oprindeligt var det et kød- og fiskemarked, men i dag sælges der blondestoffer, hæklerier og souvenirs.
Men turens absolutte højdepunkt var uden tvivl Mercado Central.
Det er ganske enkelt det største og bedste madmarked, vi nogensinde har oplevet! Det er indviet i 1928, bygget i jern, glas og glaseret keramik. Helt oppe på den centrale kuppel sidder byens mest berømte vejrhane: en kobber-papegøje kendt som La Cotorra del Mercat.
Vejrhanen på kirken overfor, Los Santos Juanes, forestiller en due, El Pardalot. Traditionen siger, at papegøjen repræsenterer den uformelle markedssladder, mens duen kigger tavs ned over byen – og at de to fugle taler sammen om alt det sladder, der foregår på pladsen!
Markedet er en sand sanseoplevelse fyldt med lokale delikatesser, duftende råvarer og frisk frugt. Der var så mange fristelser, at det var helt umuligt at vælge! Vi købte brød, pålæg, salater til madpakken, og smagte også lige på et par specialiteter. Bl.a fik vi en hotdog med blæksprutte. Det var mere specielt end det var godt.
Verdensarv, den hellige gral og vejen mod havet
Lige overfor markedet ligger Silkebørsen, La Llotja de la Seda, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Den blev opført mellem 1482 og 1548 i sengotisk stil, da Valencia var et af Middelhavets største handelscentre for silke. Den centrale handelssal, Sala de Contratación er berømt for sine fantastiske, snoede søjler, der ligner palmetræer, som strækker sig op mod loftshvælvingerne.
Vi smagte på nogle af delikatesserne fra markedet, og gik en lille rundtur i de hyggelige gader omkring centrum.
Herfra slentrede vi videre til Katedralen & Miguelete-tårnet. Katedralen er bygget oven på en tidligere moské og kombinerer romansk, gotisk og barok arkitektur. Den er verdenskendt for at huse det, som Vatikanet anerkender som den sandsynlige Hellige Gral, kalken fra den sidste nadver. Tårnet El Miguelete rejser sig 68 meter over byen, og er fra 1300 tallet.
Vi fortsatte mod øst forbi Porta de Mar. Denne nyklassicistiske port fra 1940’erne markerer det sted, hvor den østlige port i Valencias oprindelige bymur stod, før muren blev revet ned i 1800-tallet. Tæt på ligger den lille Parque de la Glorieta, hvor træerne blev plantet i 1852, da byen bestilte en sending magnolietræer. Ved et tilfælde slap et par australske Ficus macrophylla-stiklinger med i kassen – og de endte med fuldstændigt at stjæle billedet. De australske figentræer var vant til helt andre pladsforhold, så i dag er de over 20 meter høje, og trærødderne har bredt sig som et helt kunstværk ud over parkbunden.
Herfra gik vi videre til over den elegante stenbro Pont Real fra 1590’erne med dens to små åbne kapeller på midten. Broen førte tidligere over floden Turia, men nedenfor broen er der i dag bypark
Katastrofen i 1957 og historien om Europas største bypark
Parken Jardí del Túria snor sig 9 kilometer tværs igennem byen. Men parkens opståen gemmer på en vild og dramatisk historie.
Den 14. oktober 1957 ramte katastrofen Valencia. Efter ekstreme regnmængder løb Turia-floden over sine bredder. Vandmasserne stod op til 2,7 meter højt i det historiske centrum, tog mindst 81 menneskeliv og forårsagede enorme ødelæggelser. For at forhindre en ny katastrofe gravede man et helt nyt flodleje syd om byen og ledte floden væk.
Sløjfen til bjergbyen Chulilla:
Der er en direkte sammenhæng her til vores tidligere vandring i bjergene ved Chulilla! De spektakulære, lodrette klippesider og kløfter i Chulilla er skabt af netop den samme Turia-flod over millioner af år. Det var det samme vilde vand, der flød ned fra bjergene, som ramte Valencia i 1957. Når man går i Turia-parken i dag, går man altså på bunden af den flod, der engang startede helt oppe i bjergene! Se link til vandringen i Turia kløften længere nede.
Historien om da borgerne sagde nej (2. gang)
Da floden var ledt væk, ville myndighederne bygge en 12-sporet motorvej tværs igennem byen i det udtørrede flodleje. Borgerne gik igen på gaden under parolen “Turias flodleje er vort, og vi vil have det grønt!”. De vandt endnu en gang, og i stedet skabte man den fantastiske oase, vi kan nyde i dag. Parken er et dejligt grønt indslag i en i forvejen grøn by. 9 km. bypark med palmer, appelsintræer, små kunstige søer, legepladser giver en helt anden følelse end storby. Kort inden vi kom til Kunst- og Videnskabsbyen, Ciutat de les Arts i les Ciències, holdt vi endnu en pause, og nød resten af vores frokost
Futuristisk finale: Kunst- og Videnskabsbyen
Når man forlader parken og står foran de spektakulære bygninger, kan man kun sige ét ord: WOW! Det føles som at træde direkte ind i et sci-fi-filmsæt med kridhvide former og krystalblå spejlbassiner. Det futuristiske kompleks er skabt af Valencias egen stjernearkitekt Santiago Calatrava, og de enkelte bygninger rummer hver deres helt unikke verden:
Palau de les Arts Reina Sofía (Operahuset): Bygningen ligner mest af alt en gigantisk romersk krigerhjelm eller et rumskib, der er landet midt i byen. Det er mere end 70 meter højt og huser et af verdens førende operahuse med fire enorme sale til musik og scenekunst.
Hemisfèric (IMAX-biograf og planetarium): Denne bygning er formet som et gigantisk menneskeøje. Det sjove er, at “øjenlåget” kan åbne og lukke sig hen over bygningen, og når øjet spejler sig i det store bassin foran, dannes en perfekt, hel pupil. Bygningen indeholder bl.a. en IMax biograf og et Laserium
Museu de les Ciències Príncipe Felipe (Videnskabsmuseet): Det enorme videnskabsmuseum ligner et gigantisk hvalskelet eller rygraden på et forhistorisk dyr. Indenfor gælder reglen “det er forbudt ikke at røre”, for museet er fyldt med interaktive eksperimenter.
Àgora / CaixaForum Valencia
Den markante, spidse og mørkeblå multihal, som oprindeligt blev designet af Santiago Calatrava. I dag huser den kulturinstituttet CaixaForum med skiftende kunstudstillinger, koncerter og sit helt eget, spektakulære indendørs arkitektoniske “landskab”.
Oceanogràfic (Europas største akvarium): Længst mod øst ligger akvariet, som er tegnet af arkitekten Félix Candela. Taget over bygningerne er formet som bølgebevægelser på havet, og indeni går man igennem underjordiske glastunneler omgivet af hajarter, hvaler og tusindvis af havdyr fra alle verdenshjørner.
Blot at gå rundt på området og suge arkitekturen til sig er en kæmpe oplevelse i sig selv – man føler sig ret lille ved siden af de hvide giganter.
Argentinske munkeparakitter – midt i Valencia
En del af komplekset er buegangen L’Umbracle. Buerne får det til at virke som om, man er indendørs, men i virkeligheden vandrer man i det fri under en lang palmeallé.
“Herinde” vokser eksotiske planter og palmer, og de grønne argentinske munkeparakitter har fundet et fredfyldt levested. Historien forlyder, at fuglene oprindeligt blev importeret fra Sydamerika som kæledyr i 1980’erne, slap fri, og siden har slået sig ned her. De skræpper højlydt oppe i palmetoppene, og det giver et herligt, eksotisk strejf til turen!
Vi vender snuden hjemad
Vores rundtur nærmer sig sin afslutning. Vi går tilbage mod centrum og stationen Plaça d´Espanya. Vi glædes igen over hvor grøn byen er. Selvom vi går midt i byen, er her et fodgængerareal med skyggende træer midt ude på den 2-4 sporede gade. Vi tager toget tilbage til Horta Vella og Valencia Camper Park og spiser lidt fra restauranten på campingpladsen, inden vi siger godnat
Praktisk for autocampere: Sådan kom vi ind til byen
Hvis I – ligesom os – rejser i autocamper, er Valencia super nem at besøge:
- Autocamperplads: Vi overnattede på Valencia Camper Park, som er en rigtig god og rolig base.
- Tog direkte til centrum: Lige ved siden af pladsen ligger togstationen Horta Vella. Herfra tager man toget direkte ind til centrum på under en halv time. Det gør det helt ukompliceret at lade camperen stå trygt, mens man tager på byvandring.
Se hele vores tur på video
Vil du have det hele med i levende billeder og se den præcise rute, vi gik? Vi har samlet hele turen i en ny rejsefilm på YouTube, hvor du får alle vores tips og stemninger undervejs:
Har du lyst til at se, hvor vandet i floden kom fra, kan vi varmt anbefale vores film om vandreturen i Turia-kløften ved Chulilla, kun 60 km vest for Valencia!
Du kan også læse om vores tur til Chulilla her
Rigtig god tur til Valencia!
Læs mere om byen her