Vera Playa, Almeria, Spanien
Hvorfor Vera Playa?
Vi havde ikke været i Vera Playa før. Faktisk havde vi aldrig sat fod i Almería-provinsen. Men jo mere vi gravede os ned i kort, solstatistikker og boligannoncer, jo tydeligere blev det: Det her kunne være stedet, hvor vi skulle slå os ned for vinteren.
I foråret 2024 fik vi mulighed for at tjekke området ud. På hjemvejen fra Tenerife havde vi en mellemlanding i Spanien og tog et par dage til at køre rundt og se på muligheder. Vi besøgte både La Manga og flere ferieboliger i og omkring Torrevieja. Smukt, bestemt – men også meget præget af turisme, ferielejligheder og udenlandske gæster på hvert gadehjørne. Vi ville noget andet. Mere lokalt. Mere ægte.
Og netop det fandt vi i Vera Playa og Garrucha – gemt på Spaniens sydøstkyst, langt fra charterlarm og pakketurister. Det er ikke et sted, man lige falder over, med mindre man søger. Det ligger langt fra de nærmeste lufthavne, og det gør området mindre tilgængeligt for dem, der bare vil have en hurtig uge i solen. Til gengæld byder Almería-provinsen på noget af det bedste vintervejr i hele landet: tørt, solrigt og mildt.
Vi fandt en lejlighed i en rolig beboelseszone med fælles pool – til bare 400 euro om måneden plus forbrug. Med vand og strøm landede vi på cirka 490 euro. Det gjorde det muligt at blive længe. Slå rødder. Lade dagene få rytme. Og det gjorde vi – med havet, naturen og bjergene som naboer.
Vores base – huset i Vera Playa
Huset i Las Marinas i Vera Playa, var et rækkehus i det som på spansk hedder en “habitation”. Et område med boliger. Vores “habitation” var bygget om en firkantet pool i midten, rækkehusene i firkanter og rækker om poolen. Vores lejlighed var i den inderste firkant, og vi havde derfor kun få meter til den fælles swimmingpool.
Foran huset var en lille terrasse. På grund af nabohusene, var der ofte skygge, hvilket gjorde det til et dejligt fristed på varme dage. Her havde vi bord og stole, samt en parasol, når solen skinnede nogle få timer hver eftermiddag.
Fra terrassen gik man direkte ind i stuen. Her var spisebord med plads til 4-6 mennesker, sofa og 2 gyngestole. Der var også et TV, men det blev aldrig tændt mens vi var der. Køkkenet lå i åben forbindelse med stuen og indeholdt alt, hvad vi behøvede – plus et par ting, vi selv havde med. Det fungerede perfekt.
I hjørnet af stuen gik trappen op til 1. sal. Her var 2 værelser og et badeværelse. Alt var nymalet, da vi flyttede ind. Også badeværelset, hvor man havde valgt at male fliserne. Det viste sig, at malingen i badekar/bruseområdet ikke kunne holde. Vi hængte et ekstra badeforhæng op, så vi undgik at sprøjte unødigt på væggen. Det var en fin løsning.
Hvis man fortsatte endnu en etage, kom man til tagterrassen. Her var bord og stole, parasol og liggestole til 2. Det var her, vi søgte solen, når vi havde brug for det.
Et rigtig dejligt hus, hvor vi hurtigt indrettede os, og hvor alting fungerede rigtig fint.
Hverdag med rytme og ro
Vi fandt hurtigt ind i en hverdag, hvor tempoet lagde sig. Vores lejlighed blev ikke bare et sted at bo. Den blev et hjem. Det hjalp måske, at vi havde bilen med fra Danmark. Men den stod for det meste stille i parkeringskælderen. Vi gik. Gik til Mercadona med rygsæk og mulepose. Gik til Lidl, selvom den lå længere væk. Gik til stranden, til markedet, til havet. Hverdagens tråd blev trukket af fødderne.
Det gav en ro, som kun opstår, når man ved, hvor tingene er, og hvordan man kommer dertil uden at skulle tænke over det. Studieliv, skrivning, praktiske rutiner som tøjvask, madlavning og opvask. Gåture, udflugter og afslapning. Alt sammen i en hverdag med “hjemfølelse” i sydens sol
Vi oplevede at det tit blæste nede ved stranden, hvilket på de rigtig varme dage var virkelig rart.
Vi badede helt frem til december måned
Gåture i nærområdet – sand, salt og horisont
Vi havde næsten altid noget med i tasken. Henriettes lille kaffemaskine til kaffe, en flaske vand eller en kold cola. Et stop på vejen blev hurtigt til et ritual. Vi havde vores bænke, vores udsigtspunkter, vores steder. Der, hvor lyset ramte rigtigt. Hvor havet trak vejret. Hvor vi bare sad. En slags hverdags udflugter langs stranden, ruter vi gentog, og som satte sig. Vi hilste på dem, vi mødte, og efterhånden kendte vi flere ansigter. Både i byen, i butikkerne og i vores “habitation”.
Mad, marked og små fornøjelser
At kunne leve i syden om vinteren er en prioritering og et valg vi har taget, velvidende at vi stadig har udgifter hjemme i Danmark. Dette betyder at at vores budget til mad og indkøb var på under 100 euro om ugen. Herudover havde vi 200 euro til andre udgifter om måneden. De skulle dække brændstof og andre nødvendigheder, og kun hvis der var penge tilbage, kunne vi tillade os en is, et cafe- eller måske endda et restaurantbesøg. Vi sparede sammen til når vi fik gæster. Det var deres ferie, og det blev også vores. Her kunne vi tage ud sammen med dem, og opleve området omkring os.
Men på trods af det til tider stramme budget, har vi bestemt ikke følelsen af at vi manglede noget. Prisniveauet er generelt en del lavere i spanien end i danmark så pengene rækker også en del længere.
Til hverdag startede vi dagen med æg med serrano skinke. Til det spiste vi agurk, tomat, vindruer, melon, appelsin eller andet frugt og grønt. Vi handlede mest i de lokale supermarkederne, men hver anden fredag er der marked i Garrucha, og her kunne man nogle gange være heldig at købe nogle af de lokale råvarer.
I Spanien er det tilladt at tilsætte 20% “andre ingredienser” til deres oksekød. Det kunne være soya, majs eller lignende. Så hedder det “burger meat”, og føj det smagte bestemt ikke som det oksekød vi spiser i Danmark. Det betød, at vi stort set ikke spiste oksekød, men mest spiste kylling og fisk, og skaldyr.
Vi spiste “spansk”
Vi lavede vores egen paella. Både med fisk og skaldyr, men også den oprindelige valencianske version med kylling. Vi spiste tapas, små hyggelige retter eller helt simpelt med et flutes med hvidløg, pesto, serrano eller chorizo, tomat, agurk, peberfrugt, druer, melon, avocado. Vi spiste som spanierne, eller i hvert fald vores version, Paella med kærlighed. Tapas med fantasi. Sort pasta med muslinger eller pasta med paprika og serrano – vores eget lille spanske benspænd og så selvfølgelig masser af frisk frugt, – men altså til mere nordiske spisetider, for i Almeria spiser man først aftensmad ved 21-22 tiden og der er vi altså gået i seng, for vi skal jo op og have undervisning fra morgenen af.
Som sagt er det relativt billigt at leve i Spanien. Faktisk en nogle ting en del billigere end i Danmark.
Der var også råd til lidt luksus. Rødvin til Søren og kaffe til Henriette. Vi jokede en del med, at man ved man er i Spanien, når rødvinen er billigere en sodavanden. Søren faldt for en rødvin, en spansk Tempranillo der kun kostede èn euro pr. flaske. og det kan man altså ikke købe sodavand til.
Gæster og gensyn med Danmark
Vi havde flere besøg hjemmefra. I slutningen af november havde vi besøg af Henriettes far og bonusmor. Det var skønt med hygge og masser af køreture og oplevelser i lokalområdet.
I december kom Christoffer og hans kæreste. Vi havde aftalt at vi ville holde jul sammen, så de havde flæskesteg og and med i håndbagagen. Det var mega hyggeligt, vi lyttede til julemusik og lavede juleknas og marcipan, og vi sad på tagterrassen i solen og klippede julepynt. Christoffer med halstørklæde for han havde halsbetændelse.
Vi lavede vi en helt traditionel julemiddag og holdt rigtig dansk juleaften – i Spanien d. 12/12. Man kunne tro at det ville føles helt forkert, men det gjorde det ikke, det var helt rigtigt. Det var først et par efter at det føles underligt at der var så lang tid til nytår 😂
I januar/februar var vi i Danmark, hvorfra vi tog videre på cruise i Caribien. Her holdt vi både Henriettes og Christoffers fødselsdag.
I marts havde vi et skønt besøg af Kathrine, som fik lov til at opleve nogle af vores favoritsteder fra en helt anden vinkel. For første gang i flere år var der vand i floderne. Under broen Fuente de Rio Aguas brusede vandet og ved den lille kirke Iglesia de Teresa hvor vi tidligere havde gået i det udtørrede flodleje var der nu vandfald, heldigvis nåede kathrine også at opleve lidt solskin.
I Påskeferien havde vi besøg af familien Matzen, som boede hos os i 8 dage.
Alle besøgene var et hyggeligt afbræk i vores hverdag. Studierne blev lagt lidt til side, og vi tog på udflugter og ture med vores gæster. Vi viste selvfølgelig også lokalområdet frem. Følelsen af “hjem” og vores område er formodentlig skinnet klart igennem når vi har fremvist vores favoritsteder.
I kan læse om en af vores absolut “yndlings tur-destinationer” her. https://www.feriefortaellinger.com/den-hvide-by-der-haenger-mellem-himmel-og-hav/
Der blev spillet, snakket og hygget. Da familien Matzen var på besøg, købte vi en hel Serrano-skinke, som vi gik og skar af i de 8 dage, de var hos os. Det passede lige, og kan bestemt anbefales.
Naturen omkring os – det usagte nærvær
Vi nød meget naturen omkring os, og var egentlig lidt spændte på om det også ville blive “almindelig kedelig hverdag” på et tidspunkt. Men selv efter flere måneder med den samme gåtur hver dag nød vi det stadig lige meget og der var hele tiden nye indtryk. En morgen fløj en flok fugle i silhuet mod øst. En anden dag stod vi på broen over Rio Aguas og så skildpadderne svømme roligt i flodens møde med havet. Og en dag – dérude mod horisonten – så vi et blåst. Et kort, dragende tegn på noget meget større.
Når naturens kræfter melder sig
Naturen er vild. Nogle gange for vild. Vi oplevede det helt tæt på, da oversvømmelser i efteråret ramte Valencia og Malaga, og stemningen i Garrucha blev trykket. Vi fik rød alarm og besked på at flytte bilen til højere terræn – men heldigvis blev det hos os kun til en enkelt, stille vandpyt. Folk gik med tunge skridt og lavmælt stemmeføring. Mange havde venner eller familie i de ramte områder, og bekymringen lå som et tæppe over byen.
I marts kom regnen for alvor til Vera Playa, og gaderne stod nogle steder under vand. Heldigvis var man nu bedre forberedt, og ingen kom noget til.
Oven i det kom et længerevarende strømnedbrud på hele den Iberiske halvø. Årsagen er vist endnu ukendt. Den første melding gik på et vejrfænomen, hvor man havde haft store temperaturændringer på kort tid. Den forklaring blev dog hurtigt trukket tilbage. For os blev det for alvor spændende, da strømmen først vendte tilbage fem kvarter før Sørens onlineeksamen. Nerverne var helt ude på huden. Heldigvis gik det – men vi glemmer det ikke.
Tanker i solen – om frihed og tempo
Denne rejseform – slow travelling, slow living – har vi prøvet flere gange nu. Og vi elsker det: Roen, de simple glæder, Så som bare at ligge på stranden og finde og kigge på sten
På vores mange ture langs vandet samlede vi sten i alle farver og former, og bar dem hjem som små skatte. Ofte flerfarvede med striber/felter. Stenarter vi ikke umiddelbart har i Danmark, men som indeholder mineraler der findes naturligt i bjergene i Almeria. Krystal, sølv, kobber, bly, mangan, zink og jern. Det var vildt spændende at støde på alle disse mineraler i stenene, der var skyllet ind på stranden.
Vi trives i de varme temperaturer og tosomheden kombineret med muligheden for at dele oplevelser med venner og familie der kommer på besøg.
Allermest elsker vi den fantastiske kombination ved at udforske og opleve nye steder og samtidig have følelsen af at blive en del af stedet og høre til og føle sig hjemme.
Vi kommer helt sikkert til at dyrke denne form for rejseaktivitet i årene fremover. Flere destinationer er allerede på vores ønskeliste. Vi har endnu ikke planlagt den næste store rejse, så hvem ved måske bliver det til Algarve, Caribien, Mellemamerika eller hvad med Østen? Vi får se hvad der venter os
Afslutning – Tak for vinteren
Foreløbig tak til Almeria-provinsen for én vinter. Måske kommer der flere. I den nærmeste fremtid følger flere historier fra vores ophold i Spanien. Så følg med her på bloggen og på de sociale medier.
PS:Tips og tricks
Tip nr. 1
Undgå den nordlige del af Vera Playa, medmindre du er meget frisindet. Uden helt at vide det kom vi en dag kørende gennem nudistområdet, og pludselig var der nøgne mennesker på fortovene – ældre, halvtykke mænd med fuld øjenkontakt. Henriette var ved at få hjertestop. Vi holdt os til den sydlige del efter det.
Tip nr. 2 –
Da vi rejste hjem fra Tenerife efter tre måneder, stod vi med et klassisk rejseproblem: Vi havde en del ting, vi ikke ville smide ud – men som vi heller ikke havde brug for i Danmark. En miniovn, snorkeludstyr, lidt tøj, en badevægt og en skraldespand. Alt sammen noget, vi gerne ville bruge igen, når vi senere skulle tilbage til Spanien.
Løsningen blev enkel og billig: Vi lejede et lagerrum i Alicante. Der findes flere udbydere, og vi fandt et rum til bare 150 kroner om måneden – med plads nok til vores fire kufferter (to store og to små). Da vi nogle måneder senere kørte til Vera Playa i bilen, hentede vi bare tingene og opsagde rummet. På den måde sparede vi over 1.000 kroner i fragt – og fik en langt nemmere rejse hjem fra Tenerife.
Her er link til lagerhotellet i Alicante.
Og her kan du søge billige ferieboliger i området omkring Vera/Garrucha/Mojacar